The Pursuit of Happyness

We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal, that they are endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these are Life, Liberty and the pursuit of Happiness.
- The Declaration of Independence

Ideen bag denne film, som fremgår af ovenstående citat, er at lykke - hvad det så end er for en given person - ikke er noget man får foræret. Man skal ud og kæmpe for det. En så banal og åbenlys konstatering egner sig måske bedst til et slogan på en Gajol-pakke, så ikke overraskende har Hollywoods hitmaskine fået en 2 timers film ud af det. Will Smith tager sit bedste "hurt face" på og flytter ind i en skod lejlighed uden penge, i hvad der må betegnes som hans hidtil mest desperate forsøg på at score en Oscar.

Smith spiller Chris Gardner en elskelig familiefar, der er ude i svære økonomiske problemer. Han har brugt hele sin livsopsparing på at købe retten til at forhandle en speciel scanner, som han forsøger at sælge til diverse hospitaler. Salget går dog ikke særlig godt, så hans kone må arbejde for to og det er hun ved at blive godt træt af. Hun skrider og efterlader ham alene med deres søn Christopher. Chris' eneste chance er nu at score et job i et investeringsfirma, men først skal han gennemgå en seks måneders prøveperiode uden løn. Chris og hans søn går hårde tider i møde, der kommer ingen penge i kassen, og snart står de på gaden uden en krone. Heldigvis nægter Chris at give op, han arbejder hårdere end nogensinde for at skabe en tilværelse for sin søn, han er ikke til at stoppe i sin "pursuit of happyness"...

Lad os få filmens største undskyldning af vejen først. Ja, "The Pursuit of Happyness" er baseret på en sand historie, men det gør det altså ikke mere realistisk. Det er en pæn poleret film. Den spiller på det sikre og derfor bliver den aldrig andet end en piedestal som Will Smith kan stille sig op på, så alle kan se, at han godt kan spille skuespil. Men Smith er ikke en fattig far, der må kæmpe for at sørge for sin familie, han er en super rig filmstjerne, der bare "lader som om". Hans jakkesæt viser ikke engang tegn på at være sovet i, have overlevet et biluheld eller være brugt som joggingsæt, fordi Chris må løbe fra møde til møde. Det er, som alt andet i filmen, pænt, glat og pletfrit.

Derfor må filmen også slå knuder på sig selv for at stille forhindringer i vejen for sin hovedperson, og nogle af disse forhindringer er så dumme, at det næsten ikke er til at tro. Da et muligt job melder sig har Chris pludselig ikke en blyant i huset, så han kan skrive et super vigtig telefonnummer ned! Og netop som han er kommet oven på er der pludselig ingen penge på hans konto, fordi han er overrasket over at han skal betale skat! Og sådan forsætter filmen med det ene akavede krumspring efter det andet. Historien skulle være foregået i virkeligheden, men det er mere end en lille smule svært at tro på, at en rigtig levende person skulle være så snotdum, og begå så mange fejl. Hvem i alverden ville f.eks. satse alle sine penge og hele sin fremtid på et produkt, uden at tjekke om der er nogen rent faktisk ville købe produktet?

Om Will Smith har haft en hård opvækst er ikke til at sige, men hvis han har det har han i hvert fald mistet enhver forbindelse til den. Det univers han præsenterer os for her har lige så lidt med virkeligheden at gøre som "Men in Black". Det virker måske urimeligt at give Smith hele skylden for at filmen ikke fungerer, men det ER nu en gang ham selv der har produceret filmen, hyret instruktøren og sikkert også siddet på skulderen af manuskript forfatteren. Der er ingen tvivl om at dette er Smiths baby, og han burde vide bedre.

"The Pursuit of Happyness" er et forsøg på at lave en smuk og inspirerende Hollywood tåreperser, men den virker bare ikke. Hvis filmen var blevet markedsført som et eventyr, ville den være til at holde ud at se på, sådan lige akkurat, men at prøve at få os til at tro, at historien skulle have noget som helst med virkeligheden at gøre er simpelthen en fornærmelse.