Big-Q-Quiz.com

Instruktør
  • Roland Emmerich
Skuespillere
  • John Cusack
  • Chiwetel Ejiofor
  • Amanda Peet
  • Thandie Newton
  • Oliver Platt
Distributør
  • Sony Pictures Releasing

Anmeldelse: 2012

af David Bjerre

John Cusack er den fraskilte far, der forgæves prøver at holde kontakten til sine børn. Chiwetel Ejiofor er videnskabsmanden, der opdager, at jorden snart vil gå under. Og Roland Emmerich er instruktøren, der sørger for, at vi har pladsen på første række, når det hele uundgåeligt går galt.

Ikke overraskende er alle sejl sat til når Roland Emmerich endnu en gang ødelægger civilisationen, som vi kender den. Vi ved, hvad der venter os: En håndfuld stereotype karakterer, hvis banale hverdags konflikter bliver sat i relief af en større katastrofe. De bliver spillet af en række kendte skuespiller, der næsten er stjerner. Vores helt er en A-liste skuespiller, som vi altid kan regner med, men som vi ikke har set i et stykke tid. Den rigtige hovedrolle bliver dog spillet af effekterne. Masser af storslåede over-the-top effekter, der får til opgave at ødelægge alle kendte landemærker indenfor rækkevidde. Ja, formlen ligger rimelig meget på plads og den virker. Sådan da.

For her er en skør ide: Hvad nu hvis man lavede en katastrofefilm, der ikke holdt sig til formlen? Hvad nu hvis vores karakterer - ikke bare ham vi skal hade - IKKE viser sig fra deres bedste side? Hvad nu, hvis det hele ikke ender med at menneskeheden vinder, trods alle odds? Hvad nu, hvis hunden dør?

Den slags vilde tankespil behøver man ikke bekymre sig om i 2012. Den følger formlen så præcist, at det er til at tude over. Man kan faktisk tage manuskripterne til Roland Emmerichs andre katastrofe film, ID4 og Day After Tomorrow, erstatte aliens og drivhuseffekt med jordskælv og flodbølge, og så har man 2012. Det, han ikke stjæler fra sig selv, stjæler han fra andre. Hver eneste scene, hver eneste replik, hver eneste blik virker bekendt.

Man behøver naturligvis ikke genopfinde den dybe tallerken i sådan en slags film her, men behøver den at være SÅ fantasiforladt? Behøver den at være SÅ forudsigelig? Når man bruger $200 millioner på at lave en film, når man har så flotte visuelle effekter, er det så for meget at forlange, at man lige arbejder en ekstra weekend på manuskriptet?

Man kan sammenligne 2012 med Deep Impact. De er absolut ikke ens, men de deler et centralt element: Hvordan kan vi, ansigt til ansigt med en altødelæggende naturkatastrofe, redde menneskeheden og sikre fremtidige generationer, om end på et begrænset plan? Vi kan ikke redde alle, så hvem skal vi redde og hvorfor? Hvert eneste liv er noget værd, men hvis man kun kan redde 1/1000 af jordens befolkning, så var det måske ikke helt urimeligt, at man koncentrerede sig om dem, der bedst kan sikre vores fremtid? Det er en interessant konflikt. Deep Impact går nøgtern og iskoldt til denne del af historien, men desværre har 2012 valgt en blåøjet, pladderromantisk indstilling og det er måske nok det mest irriterende element i filmen. Nej, den svinerige, klamme, fede, russiske gangster (vulgært spillet af Zlatko Buric) er rent faktisk ikke så meget værd, som en højtuddannede forsker, med indgående kendskab til klimaet! Ikke i denne her sammenhænge i hvert fald.

Første 2/3 af filmen er et ret fantastisk orgie af ødelæggelser. Den sidste 1/3 fokuserer på de store skibe (arker), der skal redde de sidste stumper af menneskeheden, når flodbølgen kommer. Det er specielt her filmen bliver en smule anstrengende og den 158 minutter lange spilletid begynder at kunne mærkes. Det taler til filmens (relative) kvaliteter, at den på trods af dette aldrig bliver rigtig kedelig, den bliver bare heller aldrig rigtig god.

Det eneste element i denne film, der er værd at huske næste dag, er de absurd flotte visuelle effekter. Kvaliteten af disse effekter er overrumplende og de er dybt troværdige. Man tror måske man har set alt det seje i traileren, men bare rolig, der er masser af guf, man ikke har set et eneste klip fra før. DET kan filmen. DER virker den hundrede procent. Men det er også det hele. Lidt ringe udbytte efter 2 timer og 40 minutter i et biografsæde må man sige. I en tid, hvor naturkatastrofer og klimaforandringer, måske rent faktisk kan komme til at true vores fælles fremtid, fortjener vi så ikke en bedre katastrofe film?

Tilbage til 2009 oversigten
Tilbage til forsiden