Big-Q-Quiz.com

Instruktør
  • Michael Mann
Skuespillere
  • Johnny Depp
  • Christian Bale
  • Jason Clarke
  • Marion Cotillard
  • Billy Crudup
Distributør
  • Universal Pictures

Anmeldelse: Public Enemies

af David Bjerre

"What do you want?" "Everything... Right now."

Public Enemies vil fortælle historien om den charmerende gangster John Dillinger, der endte med at blive samfundets værste fjende. Det er historien om en tid, hvor Dillingers metoder og banale bankrøverier forsvandt og den organiserede kriminalitet tog over. Men det er også historien om manden, der fik til opgave at fange Dillinger, FBI agenten Melvin Purvis.

På papiret ser det hele fint ud. En fabelagtig instruktør, to fantastiske skuespillere, en fascinerende historisk baggrund og masser af drama. Vi burde have endt med en moderne udgave af The Untouchables.

Det gør vi desværre bare ikke.

Instruktøren Michael Mann plejer nok at kunne sætte en film sammen. Manhunter, Heat og The Insider er moderne klassikere, men det bliver Public Enemies aldrig. Den er - for at sige det lige ud - en katastrofe af fornærmende dimensioner. Manns til dato dårligste film.

Manuskriptet er simpelthen dårligt skrevet. Det er ganske vist baseret på en sand historie (sådan da, filmen tager sig temmelig mange friheder med materialet), men er jo ingen undskyldning for ikke at fortælle spændende historie. Public Enemies går mekanisk fra en scene til den næste, uden nogen energi. Manns klodsede iscenesættelse betyder, at vi kan gætte udfaldet af stort set hver eneste scene, uden at kende den rigtige historie bag. Eksempel: Vi er ikke overrasket når en ny mand på Dillingers hold skaber problemer efter et bankrøveri, forbi Mann har brugt de sidste 10 minutter på at danse rundt om denne karakter, mens han vifter med lyserøde pomponer og råber: "Se the new guy, han er ude af kontrol! Gad vide om det går galt!"

Derudover er den centrale kamp mellem gangsteren og FBI agenten - filmens rygrad - ganske simpelthen ikke-eksisterende.

Mann er så dybt fascineret af Dillinger og så uinteresseret i politimanden Purvis, at det grænser sig til det komiske af og til. Dillinger vælter rundt, som en anden playboy charmetrold, mens han røver banker og lever livet... Hver gang han går ud af billedet kommer den tørre, grå, kedelige Purvis ind på scenen og suger alt liv ud af filmen.

I rollen som Dillinger er Johnny Depp bare Johnny Depp (det hjælper heller ikke, at alle kalder John Dillinger for "Johnny"). Han kommer slet ikke ind under huden på sin karakter, der i hans fortolkning er blevet reduceret til et score-trick. Christian Bale er ligeledes ineffektiv som Purvis. Han er blot en skygge af sig selv i en rolle, der reducerer hans karakter til en anonym papfigur. Det er ikke hans skyld. Det mest imponerende i denne film er faktisk, at det har kunne lade sig gøre at skrive en rolle, der fjerner alt karisma fra en så karismatisk skuespiller.

Historie og karakterer er en total fiasko, men her stopper filmens problemer desværre ikke. Der er endnu to store problemer: Lyd og billede.

Michael Man har (ligesom med sine forrige film) valgt at skyde Public Enemies på digital video. Det ser forfærdeligt ud. Når billederne er pænest udstiller de blot de mindste fejl og uskønheder i skuespillernes hud, men oftest summer billederne af digital støj, der i enkelte tilfælde er så slemt, at det får filmen til at ligne et VHS bånd fra midt-'80erne. Mørke scener mangler alle former for detaljer og hver gang kamera bevæger sig hurtigt dukker det grimme, flade video-look op til overfladen.

Mann har valgt at skyde store dele af filmen med håndholdt kamera, en still, der er helt fejlplaceret i en periode film. Det får nemlig alt til at virke meget intenst og nutidigt. En periode film, specielt fra '30erne, har brug for et blødt, romantisk look. Mann får på det visuelle plan aldrig skabt det tidsbillede, der er så essentielt for denne her type film.

Her stopper problemerne desværre ikke. Lydsiden er også helt elendig. Lydstyrken svinger utroligt meget på de enkelte elementer. I en scene kan man dårligt høre dialogen, hvorefter lyden af et skud nærmest blæser trommehinderne ud. Andre steder er filmen så plaget af baggrundstøj, at det ganske enkelt virker, som om lyddesignerne har sprunget scenen over. Der er oven i købet steder, hvor den ene person i en samtale knapt kan høres, mens den anden er så høj, at det får højttalerne til at knase.

Det er sjældent Hollywood laver en $100 millioner film, der er decideret fejlbehæftet, men det er Public Enemines. På alle tænkelige planer. Teknisk og kunstnerisk er det en total fiasko fra ende til anden.

Michael Man, du burde skamme dig!

Tekniske Problemer

Bare lige for at demonstrere, at jeg kke er helt skør, er her et screenshot fra Public Enemies. Det er taget fra DVDen, men fænomenet er lige så slemt på Bluray udgaven. Der er simpelthen tale om video-støj striber i billedet, i en af action scenerne. Bemærk også, hvor meget støj, der er i billedet.

Tilbage til 2009 oversigten
Tilbage til forsiden