Big-Q-Quiz.com

Instruktør
  • John Hillcoat
Skuespillere
  • Viggo Mortensen
  • Kodi Smit-McPhee
  • Robert Duvall
  • Charlize Theron
  • Guy Pearce
Distributør
  • Dimension Films

Anmeldelse: The Road

af Jesper Nicolaj Christiansen

Det er gråt. Solen skinner aldrig. Overalt ligger en tykt tæppe af aske. Jordskælv og skovbrande hærger. Der er ingen dyr. Der er ingen mad og mennesket har trukket sig ind i sig selv, er forsvundet, og tilbage er kun dyret i os. Bander og kannibaler hærger landet. Som moren siger. "They will find us and then they will kill us. They will rape me and the boy and kill us and eat us." Velkommen til The Road.

I denne verden, uden håb, går en far og en søn, på de endeløse tomme veje, sydpå. Altid sydpå. Mod havet og håbet.

John Hillcoats film er adapteret fra Cormac McCarthys sublime roman af samme navn. I rollen som faren ses en velspillende Viggo Mortensen, og som sønnen ses Kodi Smith-McPhee. Bogen er på adskillige top ti lister over verdens mest deprimerende litteratur. Det er en tour-de-force ind i menneskets mørkeste sjæl. I en verden tømt for håb, forsøger en far at give sin søn en fremtid, og samtidig gør ham parat til hvad denne verden har at tilbyde: Ingenting. Det er saftsusme hård læsning, og det er umuligt ikke at knibe en tåre eller to undervejs, når drenge er vidne til menneskets mest dyriske handlinger.

Filmen formår ikke at skildre hvad bogen gør. Dels fordi bogens force er Cormac McCarthys lyriske overlegenhed. Hvert ord rummer en afgrund af følelser. Jeg synes ikke man kan sige John Hillcoat fejler her. Han prøver, og gør et hæderligt forsøg, men jeg tror simpelthen opgaven er umulig i den form han har valgt. En 1:1 oversættelse af bog til film. Man bliver ikke lige så berørt af filmen, som man bliver af bogen. Måske fordi den ikke er så sort som bogen. Fordi bogen graver dybt dybt ned i den menneskelige sjæl, og det er mildest talt ikke noget kønt syn.

Filmen skimmer overfalden, og alligevel er den meget meget mørk og dyster. Og så har den forsøgt at skabe en ramme historie, med en masse unødvendige flash-backs til tiden før katastrofen indtraf (man får aldrig af vide hvad der er sket) hvor vi ser moren (spillet af altid dejlig Charlize Theron) og hvordan de har det før, mens og efter katastrofen. Det er efter min mening unødvendigt spild af tid, og det fungere i hvert fald ikke i den form John Hillcoat har valgt her. Moren vælger at forlader denne verden, hun kan ikke klare mørket, og far og søn begiver sig ud på vejene, med en indkøbsvogn fyldt med deres ting og en revolver med to patroner.

Undervejs møder far og søn forskellige karakterer, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på Viktor E. Frankls "Man's search for meaning" som beskriver jøders ophold i koncentrationslejre under 2. VK, og hvordan mennesker reagere forskelligt. Han deler folk ind i tre grupper. Dem som hjælper tyskerne, den som holder lav profil og håber på at overleve, og dem som nægter at underkaste sig. The Road gør lidt det samme. Der er dem som har givet op, taget deres eget liv (moren). Så er der dem der gør alt for at overleve, dvs, tyer til kannibalisme (stort set alle de møder), og til sidst er der dem der nægter at bukke under (drengen og faren). Som et antropologisk indslag er The Road fascinerende, som dystopia fungere den optimalt. Men som film lever den ikke op til forventningerne.

Tilbage til 2009 oversigten
Tilbage til forsiden