Big-Q-Quiz.com

Instruktør
  • Terrence Malick
Skuespillere
  • Brad Pitt
  • Sean Penn
  • Jessica Chastain
  • Hunter McCracken
  • Fiona Shaw
Distributør
  • Fox Searchlight Pictures

Anmeldelse: Tree of Life

af David Bjerre

På overfladen er The Tree of Life historien om en familie. Om en far og en søn. Om livet. Det er samtidigt en film, der forsøger at sætte en lille intim historie i relief ved at inkludere selve skabelsen af universet. Det er også en dybt religiøs fortælling.

The Tree of Life kan bedst beskrives som et 2,5 times langt billeddigt. Der er tale om een lang drømmeagtig montage. Et kalejdoskop af små og store øjeblikke fra en families liv, hvor vi hele tiden har karakterernes hviskende stemmer i ørerne, der forsøger at sætte ord på de følelser de gennemgår. Kameraet sejler rundt og fanger ofte blot et glimt af dramaet, mens den konstant nærværende natur understreger den majestætiske scene, hvorpå dette ubetydelige skuespil bliver opført. Og hele tiden dukker englekoret op i baggrunden og minder os om den allerhelligste Fader, der har skabt alt vi ser. Jo, det er ikke småting instruktøren Terrence Malick smider på bordet.

Der er folk, der vil elske denne film og lovprise den, som Malick største bedrift. Den første film, der fortjener Nobels fredspris.

Jeg er ikke en af dem.

Jeg synes det er en absolut forfærdelig film og jeg finder stilen ganske uudholdelig. Det her er ganske enkelt ikke det, jeg vil have ud af en filmoplevelse. Punktum.

Filmen inderholder ingen scener i traditionel forstand. Der er, som sådan, ikke nogen konkret handling i filmen og ingen almindelig dialog. Jeg føler det, som om jeg er fanget i et mareridt, hvor fjernbetjeningen har sat sig fast og konstant zapper frem og tilbage mellem National Geographic Channel og De unge mødre, mens en bulimisk teenager læse sine digte højt i baggrunden. Og så er der de ekstremt religiøse undertoner, der giver MEGET store minus point i min bog.

Jeg kunne finde på mange flabede ting at sige om The Tree of Life og hvordan jeg vil tolke de ting Terrence Malick prøver at sige, men det korte og lange er, at jeg aner ikke hvad han vil sige og jeg kunne ikke være mere ligeglad. Jeg kan ikke holde flere scener ud, hvor karakterer bare stirrer tomt frem for sig. Sig noget! Gør dog noget! Jeg holder ikke til flere lange stillestående billeder af et tre eller en mark. Jeg ved godt naturen er smuk, lad os komme videre! Jeg kan ikke klare flere sygeligt banale historier blæst op til episke proportioner, jeg har bare lyst til at råbe "Han har ikke noget tøj på!" Det er en næsten uoverkommelig opgave at kæmpe sig gennem denne her slags kunstfilm.

Fred være med folk, der synes dette er et mesterværk. Jeg kommer aldrig til at kunne lide film af denne type. Faktisk vil jeg vove at påstå, at det er misvisende overhovedet at kalde The Tree of Life for en film.

Tilbage til 2011 oversigten
Tilbage til forsiden