Big-Q-Quiz.com

Instruktør
  • Benh Zeitlin
Skuespillere
  • Quvenzhané Wallis
  • Dwight Henry
  • Levy Easterly
  • Lowell Landes
  • Gina Montana
Distributør
  • Fox Searchlight Pictures

Anmeldelse: Beasts of the Southern Wild

af David Bjerre

Den 6-årige Hushpuppy (Quvenzhané Wallis) bor sammen med sin far Wink, midt i et lavtliggende sump område i Louisiana, kaldet The Bathtub. Det er en sølle eksistens, på renden af afgrunden. Samtdigt svigter Winks helbred, så selv på sine gode dage har han svært ved at være en god far for Hushpuppy. Da området bliver ramt af en oversvømmelse må beboerne se deres hjem begravet i mudder. De lever på lånt tid i en uhumsk sump af vand, fluer og døde dyr. Hushpuppy må se magtesløs til mens hendes hjem, hendes familie og alt hvad hun kender bliver opslugt af en nådesløs verden hun endnu ikke rigtig forstår.

Der er en helt speciel stemning over Beasts of the Southern Wild - en stemning af trøstesløs dommedag, sat i skarp kontrast af Hushpuppy søde, blide fortællestemme. Til tider føles filmen reelt som en dokumentar. Skuespillerne er fuldkommen naturalistiske, de snakker som rigtig mennesker og bor et sted, der virker fuldstændigt ægte. Andre gange kammer filmen over, med vilde håndholdte kamera bevægelser, der virker påtagede, og en kombination af sørgelige billeder og barnestemme på lydsiden, der får filmen til at fremstå som en dybt manipulerende Red Barnet reklamefilm.

Ofte bliver håndholdt kamera brugt for at give en følelse af ægthed, men det kan sagtens have den modsætte effekt. Det kan skabe en hvis form for distance, hvis det er et åbenlyst kunstigt greb, og det kan gøre det sværere for seeren at overskue billedet og dermed aflæse scenerne. Det er desværre det, der sker for Beasts of the Southern Wild af og til.

Men! Jo længere vi kommer i historien, jo mere håbløs virker situationen og jo bedre virker filmen. Et fantasi element sniger sig ind i historie - det relaterer til titlen, mere skal vi ikke afsløre her - og det begynder at blive tydeligt, hvor filmen er på vej hen. Det er her den for alvor begynder at stråle.

Det tager et stykke tid at komme ind på livet af Beasts og Hushpuppy, Når filmen er bedst er den enormt poetisk, når den er værst virker den vævende og en smule falsk. Gradvist bider filmen sig dog fast. Den bliver gradvist mere brutal, men samtidigt også mere magisk, og i sidste ende bliver den decideret rørende. Sådan virkede den i hvert fald på undertegnede, men een ting er sikkert: Sådan vil den IKKE virker på alle.

Beasts of the Southern Wild er en usleben diamant, hvis man kigger forkert på den, ligner den bare en sten.

Tilbage til 2012 oversigten
Tilbage til forsiden