Big-Q-Quiz.com

Instruktør
  • Rian Johnson
Skuespillere
  • Joseph Gordon-Levitt
  • Bruce Willis
  • Emily Blunt
  • Piper Perabo
  • Jeff Daniels
Distributør
  • TriStar Pictures

Anmeldelse: Looper

af David Bjerre

Rian Johnson bragede ind på vores nethinder med Brick (2005). Hans opfølger The Brothers Bloom (2008) var til gengæld noget bras, så nu skal han bevise, at han ikke er et one-hit wonder. Det gør han så med denne tidsrejse-film, der foregår i sit helt eget universet.

Her er den officielle pressetekst til Looper, fordi jeg på ingen måde gider at spille tid med at forklare det plot:

Joe er looper. Det er jordens nemmeste job i 2040. På nærmere bestemte tidspunkter og steder møder han op med sin skyder og likviderer en bagbundet mand med en sæk over hovedet. Det er den perfekte forbrydelse, for offeret kommer fra 30 år ude i fremtiden. I 2070 er tidsmaskinen er realitet, men den er også forbudt. Derfor er gangsterne de eneste, der anvender den – til at skaffe sig af med folk. På hvert offer finder Joe og de andre loopers deres rigelige betaling i sølv. Der er kun en hage ved jobbet: Man risikerer, at ens arbejdsgivere i fremtiden ’close the loop’ – lukker kredsløbet – ved at sende ens fremtidige jeg tilbage som næste offer. Der er vedlagt en bonus i guld, men så ved man, man skal dø. For egen hånd. Derfor tøver Joe et øjeblik, da hans seneste offer ikke har en sæk over hovedet… og ser svagt bekendt ud. Da Joes offer – hans ældre jeg – undslipper, er Fanden løs.

Konceptet er bestemt cool og anderledes. Det er dog ikke så forbandet elegant etableret. Tag en film som The Matrix, hvor det nye univers og de regler der følger med, gradvist bliver forklaret til vores hovedperson, der ikke kender noget til den verden han vågner op i og dermed skal lære det hele fra grunden.

Den undskyldning kan Looper ikke slippe afsted med, så i stedet får vi Joes stemme, der nærmest læser hele forklaringen op for os (jvf ovenstående pressetekst), henover en montage, der viser hans hverdag. Det er klodset. Og det er ikke eneste montage vi får. Den eneste grund til, at det virker alligevel er, at det er en forbandet cool ide og fordi Joseph Gordon-Levitt er ligeledes cool. Derefter går Looper for alvor i gang og på trods af sit begrænsede budget bliver den lynhurtigt til en fantastisk, men subtil science fiction film, der virkelig forstår at holde igen og bruge sit krudt, hvor det tæller mest. Vi får en herlig kølig konfrontation med byens gangsterboss (Jeff Daniels), hentydninger til fremtidige begivenheder og ÅREST MEST EPISKE SCENE.

Det varer cirka 50 minutter, så trækker filmen i håndbremsen, laver en 180 grader vending og går nærmest i stå. Grundhistorien er intakt, men stil, tempo og location bliver radikalt anderledes. Filmen holder næsten op med at være science fiction, den bliver nærmest en smule banal, og man sidder med en konstant følelse af at have set det hele før. Jeg tror ikke jeg havde haft de mindste problemer med anden del af filmen, hvis hele filmen havde været i samme stil, men skiftet er simpelthen for drastisk og jeg må tilstå det slår Looper lidt ihjel for mig. Der er ikke tale om en skønhedsfejl. Måske hjælper det, hvis man går ind til den uden at forvente en film, der med ét får en til at glemme årtiers middelmådige Hollywood produktioner og gamle genbrugs ideer.

Looper har nogle helt fantastiske elementer, der føles meget originale, og teknisk er den meget kompetent skruet sammen, det er bare synd den ikke holder hele vejen hjem.

Nomineringer

Tilbage til 2012 oversigten
Tilbage til forsiden